Hos Konsulenthuset Berg's inddrager jeg DiSC personprofilanalyse i forbindelse med udvikling af gruppe og individ.
Profilerne kortlægger din persontype og er et fantastisk samtaleudgangspunkt til at skabe større forståelse for de 4 forskellige adfærdspræferencer.
Med en DiSC personprofil medfølger en detaljeret beskrivelse af personens grundlæggende adfærdstræk, prioriteter i forhold til samarbejde, motivationskilder og kommunikationsstil.
DiSC Management profilen er desuden udvidet med en beskrivelse af lederens ledelsesstil, tilgang til at lede og uddelegere, og lederens præferencer i forbindelse med at udvikle andre.
Med DiSC-profilen som udgangspunkt, har vi et enkelt og intuitivt værktøj, der kortlægger hvordan og hvorfor, hver enkelte person prioriterer og handler, som han/hun gør..
Personer med D-stil karakteriseres ved at være resultat- og handlingsorienteret. Personen motiveres af udfordringer og konkurrence.
De er selvstændige, direkte og gennemslagskraftige individualister, der træffer hurtige beslutninger.
En person med I-stil er entusiastisk, energisk og fokuseret på samarbejde med andre. I-profilen motiveres af sociale relationer, frihed og popularitet,
De er veltalende, idérige og udadvendte og kendt for deres optimisme og impulsivitet.
For personen med C-stil er kontrol og nøjagtighed alt afgørende. De er perfektionister og motiveres i rollen som fagligt ekspert.
C-profilen trives med faste regler, struktur og rammer. De har en stærk samvittighedsfølelse og lægger vægt på pålidelighed
Personer med S-stil værdsætter stabilitet og forudsigelighed. De trives i rollen som omsorgsgiver og sætter pris på tid til forberedelse, oprigtig anerkendelse, og gode grundlæggende værdier.
S-profilen er tålmodig, rolig og en god lytter.
Når vi arbejder med DiSC Personprofiler får vi et kort over personers foretrukne adfærdsmønster.
Vores grundlæggende profil ændrer sig sjældent ret meget over tid.
Forskellen på vores adfærd fra den ene situation til den anden, handler mere om graden af bevidsthed. Ubevidst følger vi vores naturlige stil. Når vi derimod er bevidste, har vi tanke for at tilpasse os efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt i den pågældende situation.
De 4 profilstile er ofte kombineret og sammensat af 2 profiltræk. På planchen kan du se de 12 forskellige kombinationsmuligheder, og de der tilhørende prioriteter.